Når du flytter ind

NYE REGLER VED INDFLYTNING EFTER 1. JULI 2015 OG SENERE FRAFLYTNING

Der skal laves en indflytnngsrapport (se ny lov andet sted her på hjemmesiden)

Lejekontrakten, her skal du være opmærksom på at udlejer sætter et kryds ved nyistandsat ved indflytning. Det må du aldrig acceptere, hvis du ikke har set lejligheden før du skriver under. Det er megadyrt når i eventuelt fraflytter, for så for i lov til at betale for ny i standsættelse af hele lejemålet.

Når du flytter ind/ud

Når du har overtaget nøglerne til dit nye lejemål, skal du inden 14 dage skriftligt fortælle udlejeren om eventuelle fejl og mangler i lejligheden. Ellers kan du risikere, at det er dig, der skal betale udbedringerne den dag, du forlader lejemålet igen.

Derfor er det vigtigt straks at undersøge, om lejemålet er i den stand, lejekontrakten foreskriver. Hvis der står, at lejemålet er nyistandsat, og dette ikke er tilfældet, så gør skriftligt opmærksom på det - uanset hvad du måtte have af mundtlige aftaler med udlejeren. Undersøg f.eks. om alle dørene er til stede, og om installationerne i lejemålet virker.

Send mangellisten anbefalet til udlejeren, eller bed ham kvittere for modtagelse - og sørg for selv at gemme en kopi.

Ønsker du at få udbedret nogle af manglerne, men udlejeren nægter det, kan huslejenævnet træffe en afgørelse og evt. pålægge udlejeren at gennemføre udbedringerne.

Mangler i lejligheden kan være

Malerpletter eller andre mærker på gulvene

Lakken slidt af gulvene

Savsmuldstapet, der overlapper (skal støde sammen)

Vægmaling på træværket

Atypiske farver

Døre der mangler

Håndtag der mangler

Revnede ruder/punkterede termoruder

Stikkontakter der er itu, ikke virker, eller er overmalede (husk også loftudtag)

Huller i fliser

Kalk/revner i håndvask og WC-kumme

Fotodokumentation

Det er altid en god ide både at fotografere lejligheden ved indflytningen og ved fraflytningen. så har man et bevis på lejlighedens stand, da man flyttede ind, og forlod den igen. Få rigtigheden attesteret bag på billedet, evt. af en nabo. Husk dato

Ejendomme med beboerrepræsentation

Har ejendommen beboerrepræsentation, kan beboerrepræsentanterne deltage i eventuelle syn ved ind - som ved fraflytning. Skal der afholdes syn ved indflytningen, har udlejeren pligt til at indkalde beboerrepræsentanterne med passende varsel.

Når du flytter

Når du vil opsige dit lejemål, er det vigtigt, at du gør det skriftligt. Du skal også huske at give udlejeren din nye adresse på skrift senest 8 dage før du fraflytter lejligheden.

Til gengæld skal udlejeren sende dig en fraflytningsrapport senest 14 dage efter, at du er flyttet og har afleveret nøglerne. Denne rapport skal fortælle dig, hvilke istandsættelsesarbejder, han mener, du hæfter for. Få kvittering på, hvornår du har afleveret nøglerne.

Når du fraflytter dit lejemål, er du pligtig til at aflevere det i samme stand, som det var ved indflytningen.

Er du ikke enig i udlejerens krav, er det vigtigt, at du ikke underskriver fraflytningsrapporten, men beder huslejenævnet om at fast slå hvilke arbejder, han kan kræve udført for din regning. Det kræver dog, at huslejenævnet kan besigtige lejemålet inden udbedringerne gennemføres.

Når du fraflytter lejligheden, bestemmer du selv, om beboerrepræsentanterne skal være med ved et eventuelt syn. Det er imidlertid altid godt at have vidner på lejlighedens stand, da man forlod den - bl.a. i tilfælde af en efterfølgende retssag.

Depositum og forudbetalt husleje

6 måneders husleje eksklusiv varme. Det er det maksimale beløb, udlejeren i alt må forlange i depositum og forudbetalt husleje, når du flytter ind. Udlejeren kan opkræve 3 måneders husleje som depositum (sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytningen), plus 3 måneders forudbetalt husleje, som lejeren kan bo op, når lejemålet opsiges.

Regulering af depositum kan ske for lejemål indgået efter 1. juli 1994, så ledes at depositumet og forudbetalt leje altid svarer til 6 måneders leje.

Stiger huslejen f.eks. med 3 %, reguleres det indbetalte depositum/forudbetalt leje med samme sats.

For lejemål indgået før 1. juli 1994 afhænger det af det aftalte i lejekontrakten, om depositum kan reguleres ved lejeforhøjelser.

Er man fraflyttet, og vil udlejer ikke tilbagebetale depositum, kan man klage til huslejenævnet, som så træffer afgørelse.

Få professionel hjælp

Lejeloven giver lejerne nogle gode muligheder, når det drejer sig om istandsættelse ved ind- og fraflytning. Men det kræver en aktiv indsats.

 

Kapitel XV

 

Lejeres fraflytning

 

§ 97. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

 

Stk. 2. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 98, kan sendes til.

 

§ 98. Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori han overtog det lejede.

 

Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet svigagtigt. Såfremt udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med fraflytning foretager gennemgang af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation orientere lejeren om adgangen til at lade beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skal udlejeren med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendt kopi deraf.

 

Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af standardblanketter for fraflytningsrapporter.

 

§ 99. Forbedringer, som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i den stand, hvori han overtog det.

 

Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke efter § 28 foretaget ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve reetablering, når han har taget forbehold herom, da han meddelte samtykket.

 

Stk. 3. Har lejeren iværksat forbedringsarbejder m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf. § 62 a, stk. 1, og § 63, og er disse ikke tilendebragt, kan udlejer enten kræve arbejderne færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.

 

§ 99 a. Reglen i § 98, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.