Når du tror du lejer, men i virkeligheden fremlejer

Når du tror du lejer, men i virkeligheden fremlejer…

Med massiv boligmangel i de større danske byer er mange tvunget til at begive sig ud i lejemarkedets gråzone - fremleje. Dette er ikke i sig selv et problem, men når lejeren ikke er klar over, at han bor til fremleje, kan det det have uheldige konsekvenser, både under lejeforholdets beståen og ved fraflytning.

Find ud af, hvem der ejer ejendommen, før du flytter ind

Fremleje vil sige, at man lejer sit lejemål af en udlejer, som selv er lejer, i praksis oftest lejede lejligheder eller udlejede andelslejligheder. Lejer man derimod en ejerlejlighed direkte af ejeren, bor man til almindelig leje.

Det er heldigvis muligt at undersøge sine forhold, inden man flytter ind. Det første og vigtigste, man skal klargøre er, hvem der ejer ejendommen. Dette kan ske ved opslag enten i tinglysningsbogen på www.tinglysning.dk eller ved opslag i BBR-registeret via siden www.ois.dk (den Offentlige InformationsServer).

Hvis navnet på ejeren stemmer overens med navnet på kontrakten, er den hellige grav velforvaret. Problemet opstår, hvor udlejer af lejemålet i henhold til kontrakten er en anden end ejeren.

Skriv til både udlejer og ejer

I mange tilfælde har det sin naturlige forklaring deri, at der er tale om er et administrationsselskab, altså et selskab som handler på udlejers vegne. Hvis man er i tvivl, er det vigtigt at man afsøger spørgsmålet ved på forhånd at skrive til både udlejer i kontrakten og ejendommens ejer for at få bekræftet, at der er tale om et administratorforhold. Er dette tilfældet, er man stillet som om man lejer direkte af ejeren. Hvis det derimod ikke lykkes at få dette bekræftet, er der stor risiko for, at du i virkeligheden bor til fremleje. Administration kan forekomme i flere led, og det er vigtigt, at man kontakter alle de involverede parter.

Konsekvenser ved fremleje

Hvis man bor til fremleje, er man ikke lige så godt stillet, som hvis man havde boet til almindelig leje. Typeeksempler vi ser er manglende tilbagebetaling af depositum, hovedlejerens misligholdelse af kontrakten samt fremleje uden tilladelse fra ejeren.

Depositummet tilbagebetales ikke efter fraflytning,  Hvis man fraflytter en fremlejet lejlighed og ikke får sit depositum tilbage, har man ikke - som ved almindelig udlejning – sikkerhed i lejemålets mursten. Dette vil sige, at man er afhængig af,  at udlejer/fremlejegiver stadig har depositummet i behold ved fraflytning. Har udlejer ikke det, risikerer man at stå tilbage med et pengekrav, som udlejer ikke kan betale tilbage. Og da man ikke kan plukke håret af en skaldet, ender det ofte med, at lejeren ikke får sine penge.

Udlejer holder op med at betale leje til ejeren. Som fremlejetager afleder man sin brugsret af sin udlejer, fremlejegiveren.

Det vil sige, at man kun har ret til bo i lejemålet så længe udlejer betaler sin husleje til tiden til ejendommens ejer.

Kommer udlejer bagud med huslejen, risikerer man derfor som fremlejetager at måtte fraflytte lejemålet i utide til trods for, at man har overholdt sin del af aftalen. Dette er naturligvis erstatningspådragende for udlejer, men hvis udlejer ikke har nogen penge, er erstatningskravet i sig selv ikke noget værd. Problemet bliver ofte aktuelt, hvor udlejer fremlejer til en højere pris, end han selv betaler. Her er man svagt stillet som lejer idet man risikerer, at udlejer holder op med at betale leje til ejeren, hvis lejer benytter sig af sin lovsikrede ret til at få Huslejenævnet til at fastsætte den korrekte leje.

Udlejer har ikke fået tilladelse og fremlejer ulovligt. Det mest alvorlige problem opstår, når det viser sig, at udlejer fremlejer ulovligt. Ulovlig fremleje vil sige, at udlejer ikke opfylder lovens betingelser for fremleje, hvorfor fremleje vil kræve en tilladelse fra ejer, og at denne tilladelse ikke er indhentet. Hvis dette sker, bor man ulovligt til fremleje, og i så fald skal man flytte hvis ejeren kræver det – hvilket de ofte gør. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt udlejer har ret til fremleje, bør man spørge ejendommens ejer, inden man underskriver.

Når uheldet er ude

Hvis du finder ud af, at du bor til fremleje, har du mulighed for at beskytte dit depositum og forudbetalte leje. Fremlejetagere har nemlig ret til at udskifte disse beløb med en bankgaranti eller ved at deponere et tilsvarende beløb i banken. Desværre fremgår det ikke af loven på hvilke betingelser beløbet skal deponeres/garanteres og Boligministeriet svarer adspurgt blot, at det skal stilles på de ”sædvanlige betingelser”. Problemet er herefter, at der ikke findes nogen sædvanlige betingelser for dette inden for lejeretten, så det er vigtigt, at garantien/deponeringen stilles rigtigt. LLO arbejder på at få dette afklaret en gang for alle, så fremlejetagere ikke i fremtiden risikerer at stå tilbage med værdiløse krav.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.08 | 09:13

Slet mit spørgsmål - det skulle ikke på Facebook

...
27.08 | 09:11

Hvad er mit medlemsnummer?

Vil meget gerne vide det meget snart

...
21.08 | 14:12

Hej
Jej ønsker at blive medlem, og betaler gerne kontingent til arb. landsbank.
konto 5358 242659 men det giver jo ikke jer mit navn og adresse ?

...
04.07 | 15:35

Jeg bor til leje i 3550 er der regler for temp. på vandet i vandhaner?
Ingen koldt vand om sommeren, 10-20 grader, og kun lunkent vand morgen Udlejer gør intet

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE