TJEKLISTE NÅR DU FÅR DIT VARMEREGNSKAB
1:Passer perioden?
2: Passer det indbetalte beløb?
3: Passer antal enheder med det aflæste?
4: Indeholder regnskabet irrelevante udgifter (fx energistyring)?
5: Er det oplyst, hvornår udlejer har modtaget endelig afregning (formkrav)?
6: Er lejer oplyst om sin ret til at gøre indsigelse og til hvem (formkrav)?
7: Er fordelingen korrekt (dvs. målerdelinger udgør min. 40%)?
8: Fremgår ejendommens samlede udgifter (formkrav)?
9: Fremgår lejers andel af de samlede udgifter (formkrav)?
IO: Svarer ejendommens forbrug nogenlunde til forrige års?
INDSIGELSE IMOD VARMEREGNSUB.
Modtagers navn og adresse::
VEDR. VARMEREGNSKÄB FOR LEJEMÅLET
(indsæt egen adresse):
Jeg gør hermed indsigelse imod mit varmeregnskab for perioden
(indsæt varmeåret fx. 1/6 2019 31/5 2020)
Jeg begrunder min indsigelse i følgende (sæt kryds):
Målingerne er Forkerte/ ikke retvisende.
Fordelingen er Forkert.
En for lille del af forbruget er Fordelt på baggrund af målere.
Der er sket ændringer i eiendommen, som regnskabet ikke tager højde for.
Leiers andel af de samlede udgifter fremgår ikke af regnskabet.
Ejendommens samlede udgifter fremgår ikke af regnskabet.
Dato for endelig afregning fra Forsyningsselskabet til Udlejer fremgår ikke.
Regnskabet indeholder ikke oplysning om min adgang til indsigelse.
Perioden passer ikke.
Qe oplyste a conto-betalinger er ikke retvisende.
Andet:
Regnskabet lever således ikke op til lejelovens regler.
Ønsker De at fastholde varmeregnskabet, bedes De indbringe spørgsmålet for huslejenævnet/ beboerklagenævnet
Med venlig hilsen
(indsæt navn & egen adresse):
Blanketten klippes ud og sendes/afleveres til udlejer eller den som udlejer har anvist som modtager.
Bemærk at indsigelsen skal være udlejer i hænde inden 6 uger, fra du har modtaget dit varmeregnskab.
Er mit varmeregnskab korrekt?
Varmeregnskaber i privat udlejningsbyggeri.
Betingelser for gyldighed:
1. Regnskabet skal væe kommet lejeren i hænde senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb eller 3 måneder efter udlejers modtagelse af årsafregning fra en kollektiv varmeleverandør (den længste frist gælder) Den endelige dato for afregning fra varmeværket skal være anført på opgørelsen for varmeregnskabet.
2. Regnskabet skal have lejeren som adressat (ved udlejning af ejerlejligheder og andelsboliger ses ofte, at udlejer blot videresender sit eget regnskab til lejer)
3. Regnskabet skal oplyse for hvilken periode, det aflægges.
4. Regnskabet skal oplyse for hvilken periode af regnskabsåret, lejer har boet i lejemålet.
5. Regnskabet skal oplyse, at lejer kan gøre konkret og begrundet indsigelse mod regnskabet inden 6 uger efter modtagelsen.
6. Regnskabet skal oplyse til hvem indsigelsen kan fremsendes.
Er disse betingelser ikke opfyldt, er regnskabet ugyldigt, og udlejer har mistet sin ret til at kræve efterbetaling... også selvom regnskabet er korrekt opgjort med hensyn til forbrug. Hvis du derimod ved modtagelsen af varmeregnskaber konstaterer, at ovennævnte punkter er overholdt vil regnskabet ofte blive godkendt ved en behandling i huslejenævnet. Vores anbefaling vil derfor tit være ikke at gøre indsigelse med mindre der er tale om helt ekstraordinære forhold som for eksempel en fordobling af regningen uden åbenbar grund.
........................
Som lejer har du krav på at få et varmeregnskab en gang om året, når udlejer står for varmeforsyningen. Hvis udlejeren ikke overholder tidsfristerne for aflevering af varmeregnskabet, kan han ikke kræve, at du betaler en eventuel efterregning. Så der betaler sig at kende reglerne, vi fortæller om her.
Et varmeregnskab skal dække et år. I det tilfælde udlejeren ændrer varmeregnskabsperioden, og det skal han gøre med 6 ugers skriftlig varsel, kan det efterfølgende varmeregnskab omfatte op til 18 måneders drift.
Udgifterne fordeles efter varmemålere, gulvareal eller rumfang. Udgiften til varmt vand fordeles efter målere eller såkaldte værelseshaneandele, hvor hvert værelse og håndvask tæller 1 andel, brusebad tæller 2 andele, mens karbad med brus samt køkkenhane tæller 3 andele.
I regnskabet kan udlejer medtage brændselsudgifter eller fjernvarmeudgifter samt udgifterne til energimærkning af ejendommen, kontrolmåling, justering og rensning af oliefyret.
Alle større ejendomme skal energimærkes jævnligt, men mindre ejendomme skal energimærkes, når de sælges.
Denne ordning er indført for at spare på energiforbruget, og den er klart til fordel for lejerne.
Betaler man varme efter måler, er det vigtigt, at man kontrollerer aflæsningen, når den finder sted. Hvis du mener, at der er noget galt skal du gøre aflæseren opmærksom på eventuelle fejl med det samme. Det kan nemlig være for sent at klage, efter at man har fået varmeregnskabet ind ad døren nogle måneder senere, fordi det da kan være svært at bevise en eventuel fejl.
Inden 1.januar 1999 skal alle radiatorer have påsat varmemålere, medmindre man i ejendommen har fået dispensation herfor af kommunen.
Ejendomme med centralvarme.
Du skal modtage varmeregnskabet senest 4 måneder efter regnskabsperiodens udløb, når det drejer sig om ejendomme med centralvarmeanlæg. Varmeregnskabsperioden står som regel i lejekontrakten. Gør der ikke det, løber varmeregnskabet fra 1. juni til 31. maj.
Hvis udlejeren overskrider 4 måneders fristen. Kan han ikke kræve, at du skal betale en eventuel efterregning.
Det varmeregnskab, du modtager, skal være skriftligt. Det skal præcist dække den aftalte varmeregnskabsperiode og oplyse den samlede varmeudgift for hele ejendomme, samt udgiften for din lejlighed. Desuden skal det fremgå, hvad du har betalt i a conto varme i årets løb, hvad du har til gode eller måtte skylde. I sammen regnskab skal der også stå, at du har 6 uger til at gøre indsigelse.
Kollektiv varmeforsyning.
Er der tale om en ejendom med kollektiv varmeforsyning – fjernvarme eller naturgas skal varmeregnskabsperioden følge varmeforsyningsanlæggets.
Du skal her, som udgangspunkt, modtage varmeregnskabet senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget sin endelige afregning fra varmeværket. Overholder udlejeren ikke denne frist, kan han ikke kræve, at du betaler en eventuel efterregning.
Varmeregnskabet skal være skriftligt, præcis dække den gældende varmeregnskabsperiode og oplyse den samlede varmeudgift for hele ejendommen. Det skal også fortælle dig, hvad varmeudgiften har været for dit lejemål, hvad du har betalt a conto i årets løb, og hvad du har til gode eller skylder. Endelig skal der stå, at du har 6 uger til at gøre indsigelse i.
Indsigelse
Kan du ikke godkende varmeregnskabet skal du som sagt klage senest 6 uger efter, at du har modtaget det. Din indsigelse skal oplyst om, hvilke punkter du ikke kan godkende, og hvorfor.
Når nogen klager, sker det typisk på grund af for høje udgifter, kritik af fordelingen af udgifterne eller direkte fejl i regnskabet.
Efterregning eller penge tilbage
Viser varmeregnskabet, at du har betalt for lidt i a conto varmebidrag, kan udlejeren ikke kræve, at du betaler efterregningen før 1 måned efter din modtagelse af varmeregnskabet. Hvis efterregningen er større end 3 måneders husleje, har du ret til at afdrage beløbet over 3 måneder.
Viser varmeregnskabet derimod, at du skal have penge tilbage, skal du modtage hele beløbet senest den dag, du skal betale husleje næste gang.
Hjælp??
Er du i tvivl, om dit varmeregnskab er korrekt? Så kontakt Lejernes Lo – se forsiden på velkomstbrevet.
Nedenfor har du så selve loven.:
Kapitel VII
Varmebetaling m.v.
§ 36. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o. lign. skal godskrives regnskabet.
Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.
§ 37. Fordelingen af udgifterne mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang og - for så vidt angår levering af varmt vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.
Stk. 2. Fordeles udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 3. Fordeles udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan udlejeren kræve, at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 4. Udgifter som følge af ændret varmefordeling efter stk. 2 og 3 betragtes som forbedring.
Stk. 5. Beslutninger efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en varmeregnskabsperiodes begyndelse.
§ 38. Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a conto-bidrag.
Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3. De samlede bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive pålignet for varmeregnskabsperioden.
§ 39. Varmeregnskabsåret begynder den 1. juni, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst være 18 måneder.
Stk. 3. For ejendomme, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal varmeregnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets.
§ 40. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter 2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.
§ 41. Har lejeren betalt for lidt i a contobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at varmeregnskabet er udsendt.
§ 42. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 40, stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren.
Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale varmebidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede varmeregnskabsperiode.
§ 43. Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren til det følgende varmeregnskab overføre den del af posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en overført udgift.
Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 41 tilsvarende anvendelse.
§ 44. Er udgiften til leverance af varme og varmt vand helt eller delvis indeholdt i lejen, skal brændselsudgifterne betales særskilt med virkning fra det varmeregnskabsår, som påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i det sidste regnskabsår.
§ 45. For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og gas, finder reglerne i §§ 36-44 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Reglerne i § 37, stk. 2, 4 og 5, finder endvidere anvendelse for så vidt angår elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet formål end opvarmning.
Stk. 3. Udlejeren kan uanset stk. 1 og 2 kræve, at lejeren fremtidig betaler elektricitetsudgifter på grundlag af afregningsmålere direkte til elselskabet. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet til opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til et varmeregnskabsårs begyndelse.
Stk. 4. Bliver elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen genoptages.
Stk. 5. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres een gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Beløb efter stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
§ 46. Bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 36, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af lejligheder, der er forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds o. lign., hvis vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende lejemål.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 38, stk. 3, og i §§ 40-43 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 4. Beslutninger efter § 37, stk. 2 og 3 er bindende for alle lejere uanset modstående tidligere aftaler.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 39, stk. 3, kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 6. Ændringer af betalingsbetingelserne for elektricitet efter § 45, stk. 3, gælder uanset modstående tidligere aftale.
§ 46 a. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.
Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.
Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning med tilhørende energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan energimærkning. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.
§ 46 b. Undlader en udlejer, som skal levere varme og varmt vand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for udlejerens regning.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.1) i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.