Hvornår skal huslejen betales?

Efter Lejelovens §33 skal huslejen rettidigt betales på forfaldsdagen, men såfremt denne er en helligdag, lørdag eller grundlovsdag udskydes forfaldsdagen til den følgende hverdag. Der gives herefter tre hverdage (løbedage) efter forfaldsdagen som rettidig betaling.

Med virkning fra 1. januar 2013 ændrer folketinget reglen således, at rettidig betaling af huslejen er på forfaldsdagen, typisk den første i måneden, og såfremt forfaldsdagen er en helligdag, lørdag eller grundlovsdag, udskydes betalingsdagen som ovenfor anført til den første hverdag herefter. dette medfører, at de såkaldte løbedage bliver afskaffet, og udlejer kan tidligst 3.dagen efter forfaldsdagen  afgive et påkrav om for sen betaling af husleje.

Senest 14 dage efter et påkrav er en meddelelse fra udlejer om, at såfremt huslejen ikke betales senest 14 dage efter at lejeren har modtaget det skriftlige påkrav, er udlejer berettiget til at ophæve lejeaftalen.

Udlejer kan i forbindelse med påkravets afsendelse pålægge et gebyr på 259 kr., som ligeledes skal betales inden fristen. Gebyret er en pengepligtig ydelse, og reguleres en gang årligt efter Danmarks statistiks nettoprisindeks.

Lov om leje §93 stk. 2. 

Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejers påkrav afgives efter 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag, og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. Er den i 2. pkt. nævnte hverdag en lørdag eller grundlovsdag, kan påkrav tidligst afgives den følgende hverdag. Udløber den i 2. pkt. nævnte frist på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes udløbet af fristen til den efterfølgende hverdag. 

Hvis lejer inden modtagelsen af ophævelsen har betalt, kan udlejer ikke ophæve lejeaftalen.

Efter lejelovens §94 kan udlejer heller ikke ophæve lejeaftalen, hvis forholdet er af uvæsentlig betydning.

For sen betaling. Der har gennem tiderne været mange sager om, hvad der ligger i væsentlighedsbegrebet, men efter Reglerne i lejeloven om betaling, anvendes i vidt omfang parallelt og analogt ved betaling påkravsfristens forlængelse fra 3 til 14 dage er retspraksis blevet skærpet, så der skal overordentligt meget til, før at for sen betaling vil blive betragtet som uvæsentlig. Dette uanset om der er tale om et uvæsentligt (lavt beløb) eller at betalingsforsinkelsen har været kort. af boligafgift i andelsboliger.

Der har været forskellig retspraksis ved de forskellige fogedretter om, hvad det medførte, da påkravsfristen blev forlænget, og det forsat fremgik af andelsboligforeningens vedtægter, at der kan ske eksklusion, såfremt andelshaveren ikke betaler senest 3 dage efter påkrav.

Højesteret har i en kendelse trykt i U 2012.2041H endeligt afgjort spørgsmålet, idet det blev slået fast, at i det pågældende tilfælde, hvor påkravsfristen efter andelsboligforeningens vedtægter var 3 dage, var vedtægterne gældende forud for ændringen af lejeloven.

Dette medfører at andelshavere, der i vedtægterne har en kort 3-dages frist, fortsat skal betale inden denne frist for at undgå muligheden for at blive ekskluderet.

Der er herefter endnu engang grund til som lejer og andelshaver at være overordentlig omhyggelig med at betale husleje/boligafgift rettidigt, idet man ellers udover lejen skal betale påkravsgebyr, og derudover giver udlejer/andelsboligforeningen mulighed for at ophæve/ekskludere.

Hvornår skal huslejen betales - nye regler fra 1.01.